Her handler der ikke om at oparbejde styrke, men derimod om at afspænde samt at give efter og derved strække bindevævet, når vi gør det så opnår vi en mere fleksibel krop.
I Yin yoga er man i strækkene fra 45 sekunder og helt op til 10 minutter - alt efter hvor øvet man er. Så hvis du har prøvet andre yoga former, ja så kan det her både synes og føles som rigtig lang tid. Men jeg lover dig at når først lige har har prøvet det, så føles det helt igennem vidunderligt, bare det at vi får lov at give slip og at har god tid til det. Det er på den måde får ro og balance i kroppen, men det helt fantastiske er vi får også sindet med.
Det der sker når vi er i stillingerne i flere minutter er at vi bliver nødt til at give slip på musklerne for på den måde at give os hen og slippe spændinger og muskelaktivitet. For når vi finder ro i stillingerne og ligesom bare giver efter for tyngdekraften, ja så vil åndedrættet helt naturligt falde mere til ro, på den måde bliver det meget mere beroligende.
Når dine muskler slapper af og dit åndedræt falder til ro, mærker du langsomt hvordan du også giver slip på dit sind.
I andre yogaformer arbejder man med musklerne, men i Yin Yoga arbejder man med bindevævet, som strækkes blidt gennem bevægelserne ved at holde strækkene.
Vores bindevæv er afgørende for evnen til at kunne bevæge os og bruge vores krop.
Bindevævet er med til at binde alt væv i kroppen sammen, så hvis vores bindevæv er stift, ja så er kroppen det faktisk også.
Så når vi bliver længere i strækkene så sker der det at vi strækker bindevævet ud og kroppen bliver mere fleksibel.